Om Epiq
h

Om EPIQ

I 2016 stiftede Brian Jensen og Rasmus Østergaard EPIQ og vi er i dag primær leverandør af elektriske husholdningsartikler, bolig- og sæsonvarer samt mad- og drikkevarer til nogle af Skandinaviens største detailkæder.

Med i rygsækken har vi mere end 30 års erfaring indenfor salg til europæiske detailkæder samt import og sourcing fra Kina. For os er det vigtigt at have engagerede medarbejdere i både Danmark og Kina, så vi kan tilbyde den bedste løsning til vores kunder. Om du blot ønsker et sourcing kontor i Kina eller en komplet pakkeløsning, så er EPIQ den optimale samarbejdspartner.

Ved EPIQ er der kort fra idé til handling og i en branche, hvor udviklingen sker lynhurtigt, er det en kæmpe fordel at vi har et sammentømret, erfarent og kreativt team bag os. Vi har ni ansatte i Kina, som håndterer sourcing, logistik samt kvalitetskontrol af produkterne. Vores ansatte i Danmark sørger for salg, markedsføring, indkøb, økonomi samt kreativ idéudvikling af produkterne.

Vores kunder er primært discount-, super- og hypermarkeder, og vi har et tæt samarbejde med de største detailkæder i Skandinavien. Vi tilbyder både produkter fra vores eget varemærke EPIQ samt muligheden for private label-produkter. Vores kunder har både mulighed for at komme med egne idéer til produkter, eller få tilbudt færdige løsninger.

Uanset om du vælger private label eller vores eget varemærke, så har vi stort fokus på kvalitet og kontrol af fabrikkerne i Kina, og med vores medarbejdere i Kina, kan vi sikre at produkterne kommer hurtigt og sikkert frem til vores kunder.